April 20th 2009

Mere om lyd, tekniker besøg og hørepædagogen

Jeg er en af dem, der elsker justeringerne til manges forundring. Det er vist mere almindeligt, at have et anstrengt forhold til justeringerne, fordi man lige skal vænne sig til den nye lyd. Jeg har hørt det beskrevet, som, at få tæppet revet væk under sig, som om der opstår et lydkaos og at det hele lige skal falde på plads igen, efter at have gået med en god lyd længe.

Sådan har det endnu ikke været for mig. De gange jeg har fået justeret mine CI, har jeg været i en form for rus efterfølgende. Syntes lyden har været fantastisk, at jeg hørte endnu bedre, end da jeg kom. Den følelse vare så nogle uger til 2 mdr., hvorefter jeg igen kan mærke, at lyden bliver dårligere, at det igen er tid til en ny justering.

Som sagt så holdt det slet ikke denne gang. Da jeg blev justeret før påske holdt den gode lyd kun 5 dage, hvorefter jeg har gået med skod lyd til i dag. Der var ALT for meget ekko og rumklang på lyden, s’erne var alt for skarpe – så de nærmest stak i hjernen og de høje diskant lyde næsten udholdeligt.

Teknikeren kunne med det samme se, at der var sket store ændringer siden sidst. Han kunne godt forstå, jeg ikke brød mig om lyden. Alligevel var det svært denne gang at finde ud af, hvad der skulle til. Han prøvede mange ting og intet af det virkede. Der var ingen WOW oplevelse denne gang. Når han fjernede ekkoet, blev lyden for lav for mig. Skruede han op, så kom rumklangen med det samme igen. Ligeledes lykkedes det heller ikke helt, at fjerne følelsen af, at s og t lydene var alt for dominerende. Skruede han ned for dem, så de ikke dominerede for meget så var det som om at lydspektret formindskedes. Skruede han mindre ned, så var det ikke nok. Det endte dog med, at vi fandt et acceptabelt niveau, hvor min taleforståelse var væsentlig bedre, end da jeg kom, men ikke super. Til gengæld var følelsen, at der ikke kom lyd nok igennem – men af 2 onder, er det nok det, jeg bedst kan leve med. Taleforståelsen vil jeg ikke gå på kompromis med.

Alligevel var det en træls følelse, at køre til Talepædagogen med. Normalt er jeg jo vant til svæve på skyen over min nye fine lyd og pludselig må jeg nøjes. Kunne mærke, at følelsen gør mig ked af det. Det er lidt som at blive sat tilbage ved status 0. Troen på, at det nok skal blive godt, at jeg faktisk kommer ud på en super lyd, jeg kan leve med på et tidspunkt, blev igen svær at finde. Havde meget svært ved at erkende, at jeg pludselig kunne tage fejl af sproglyde, at jeg måtte gætte – hvilket jeg åbenbart er god til :-) ..MEN usikkerheden sad i mig denne gang. På en måde den ikke har gjort længe..

Alligevel så kunne jeg mærke, mens jeg sad der, at taleforståelsen lige så langsomt kom tilbage, at lyden faktisk bedrede sig og bare så næsten umærkelige forbedringer, give tillid igen. Tillid til at turde prøve.

VI træner lytteøvelser i støj lige i øjeblikket. Det er her min store usikkerhed ligger, men usikkerheden mest begrundet i det psykiske. Jeg skal lære, at tro på jeg sagtens kan høre i støj, i hvert tilfælde til en vis grænse. Ved jeg imponerede min hørepædagog med øvelsen i dag. Både over at jeg kan lukke støjen ude og koncentrerer mig om samtalen/oplæsningen, men også fordi jeg rimeligt hurtigt kan skifte lytte fokus. Altså at jeg kan lytte til hendes oplæsning, for dernæst umiddelbart at skifte til lytning, af det er oplæses på bånd.

Selv tror jeg virkelig dagligdagen med små børn og et deraf til dels støjfyldt miljø, der hjælper mig meget i den sammenhæng. Jeg er simpelthen vant til at “høre” med masser af larm i baggrunden

Noget af det jeg ellers har fået tudet ørene fulde med, er at CI og baggrundsstøj, ikke er 2 forligelige størrelser, at jeg skal reducere baggrundsstøjen når jeg skal høre. Det vil sige, slukke fjernsynet, TV, tysse på børnene, gå væk fra andre støjkilder når jeg skal snakke/høre. Sådan kan dagligdagen altså ikke fungere for os. Jeg kan ikke gå væk fra et grædende barn, mens det andet skal fortælle om udflugten med børnehaven. Jeg kan ikke konstant tysse på den store for at høre, den lilles pludren.

Er dette ikke bare igen et eksempel på, at man ikke altid behøver acceptere andres forudsigelser om sit CI udbytte, at man godt må sige: ” Sådan er det MIT liv. Det må jeg forsøge at få til at fungere” og hvem ved. Måske kan man!!!!!

April 16th 2009

Uberegnelig

Hvis der er noget jeg har lært om livet med CI gennem de sidste mange måneder, så er det, at det eneste man kan regne med er, at man intet kan regne med. Der findes åbenbart intet “plejer”

Jeg var før påske inde og fået justeret mine processorer igen og ENDELIG blev problemet med min massive rumklang knækket. 4 timer brugte jeg denne gang, men så var lyden også fantastisk – på den ene øre. Så lang tid tog det, at lave indstillingerne denne gang. Derfor nåede vi næsten kun denne ene processor . Så mange timer er utrolig trættende og til sidst kunne jeg bare ikke mere. Trængte bare til fred og ro i hovedet. Var så træt og lydmættet, at jeg ikke kunne høre forbedringerne mere, så den venstre processor blev hastet lidt igennem. Alligevel syntes jeg, at lyden var blevet super, selv om rumklangs fornemmelsen ikke var helt elimineret på venstre side.

Som regel plejer jeg, at være helt “høj” efter en justering – at syntes lyden er super med det samme og den fornemmelse holder så nogle måneder, hvor efter jeg kan begynde at mærke, det er tid til ny justering – Sådan har det været ALLE gange – intet at tage fejl af. Fuldstændig beregneligt – INDTIL denne gang. Pludselig mandag før påske var lyden bare helt forkert, en masse rungen, s’er der drillede og det var bare alt for højt, Fik hovedpine om måtte skrue ned for sensitiviteten – DET har jeg aldrig oplevet før. Aner ikke hvad der skete, andet end det kom som lyn fra en klar himmel. Tale forståelsen gik tabt og jeg kunne næsten ikke holde ud at have begge processorer på. Det fortsætter de næste dage og hen over påsken…Syntes det er svært helt at sætte ord på hvad der er galt denne gang. Noget jeg ellers er blevet rigtig god til, men denne gang kan jeg ikke helt sætte ord på andet end lyden er så dårlig at taleforståelsen påvirkes…

Det er blevet lidt bedre de sidste dage. Kan godt holde ud at have mine processorerne på igen og får ikke de voldsomme hovedpiner, men lydopfattelsen er lige ringe. Træls at det ikke bare kan være som det plejer – hvorfor nu lige de problemer, hvad skete der?

April 2nd 2009

I nøden skal man kende sine venner

Ellers måske skulle man hellere sige, at det er i nøden man lære dem at kende.

I dag er det præcis 6 mdr. siden, jeg blev CI opereret og alligevel føles det på mange punkter, som om det var i går. Kan ikke lade være med at lade tankerne vandre tilbage til den gang og til de måneder som døv, der gik forud for operationen.

I dag forstår jeg ikke helt, hvordan jeg kom i gennem. Hvordan jeg overlevede denne enorme følelse af isolation og det kæmpe savn, det var ikke at kunne deltage i den hørende verden, jeg altid har været en del af. Noget af det har selvfølgelig, at gøre med jeg var syg og hospitalsindlagt. Verden ser bare anderledes ud derinde fra, MEN mine venner og familie, har en kæmpe andel i det ikke blev værre, end det var.

Det har bestemt ikke været nemt for dem heller. Kan forstille mig den store usikkerhed, det er når livet lige pludselig drejer 180 grader for et menneske i ens omgangskreds. Det påvirker jo dem også.

På venne kontoen har dette kostet mig et par venskaber – desværre. Det er så trist og svært at håndtere når dem man tror, er ens bedste venner svigter allermest. Det gør rigtig rigtig ondt, at må erkende at en situation, man ikke selv er herre over og som berøver en for en vital sans – også betyder, at man mister mennesker, man holder allermest af. Man bliver skuffet, vred, såret og uendelig trist. For mig kunne det ikke undgås, at jeg fik tanker – om jeg nu ikke længere var værd at være ven med, om jeg ikke havde mere at byde på. Om besværet ved at være samme med mig var større end udbyttet.

Til gengæld har jeg også i den grad oplevet at det modsatte, nemlig at nogle venner var der for mig i en grad, jeg på ingen måde havde forventet. Venner der altid havde tid og overskud til at lytte, og hjælpe når der var behov for det. Venner som aldrig fik mig til at mig isoleret og uden for, Venner som brugte oceaner af tid på at skrive til mig, så jeg altid var med, så jeg aldrig følte mig udenfor. Jeg husker stadig alle deres besøg som oaser, Som skønne dejlige øjeblikke midt i alt det svære og frygteligt. Bliver stadig helt rørt når jeg tænker over, hvor dejlige mennesker de er og hvor heldig, jeg er at kende dem.

Nogle gange så undre jeg mig virkelig over hvor nemt og samtidig så komplicerede venskaber kan være. To af de venner, som virkelig kom til at betyde noget for mig gennem hele det forløb, har jeg egentlig ikke haft er specielt tæt forhold til, selv om jeg egentlig har kendt dem nogle år nu. Alligevel har vi delt rigtig mange svære, men også super dejlige ting sammen. Jeg ville nødig have været gennem hele dette forløb uden dem. De har lagt øre til så meget brok og tristhed fra min side, MEN vi har også grinet og sladre, så jeg helt glemte realiteterne i disse øjeblikke. De var nogle af de første, som besøgte mig på sygehuset. Det var med stor frygt fra min side, for hvordan skulle det gå? Hvordan skulle vi kunne kommunikere, men der var bare intet problem. Lige fra første øjeblik var det bare som alle de andre gange, vi tidligere har været sammen. Aldrig har de på nogen måde fået mig til ,at føle jeg var et problem, at jeg var anderledes eller at jeg ikke hørte til mere

Det kan godt være at man skal kende sine venner i nøden, MEN jeg vil nu sige at man også kan lære dem at kende der

March 31st 2009

Justering nr et eller andet i morgen

Ja jeg er holdt op med at tælle. Det er ved at være et par måneder siden, jeg sidst var af sted og har egentlig trængt til en ny justering et godt stykke tid, men nu skal jeg altså af sted i morgen.

Sidste gang kom jeg bare hjem med et super lyd, så jeg virkelig spændt på, hvordan det bliver denne gang. Har de sidste uger brugt langt tid på at tænke over og lytte efter, hvad problemer med lyden er, så man kan ikke sige andet end, jeg er godt forberedt denne gang, og virkelig har mulighed for at give min tekniker noget at arbejde ud fra.

Håber at vi kan få lidt styr på den rungende lyd. Det er som at tale i et meget stort tomt badeværelse og ved nogle af lydene er fornemmelsen lidt som om, man står og blæser i en ølflaske.

Det er i virkeligheden efterhånden nok mest min egen stemme, der driller. Andre nærmer sig mere og mere, det jeg kan huske fra tidligere, men min egen stemmer lyder meget nasal, som om jeg går rundt med jordens største polypper. Det håber jeg godt nok på, der kan gøres noget ved.

Jeg har det stadig træls med at komme på Gentofte – eller i hvert tilfælde til justeringerne. Kan mærke det allerede her til aften, at den der følelse jeg ikke bryder mig om sidder i maven. Mon jeg nogensinde bliver helt neutral omkring det? jeg har svært ved at tro det, men på den anden side så har jeg haft svært ved at tro så meget andet i dette forløb.

Tænker tit på om jeg har kommet nemmere igennem, hvis tilbuddet om krisehjælp havde været der. Af gode grunde kan jeg ikke svare på det, men jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår. Forstår ikke hvorfor man i så mange andre situationer nærmest får den kastet i nakken, mens andre ikke kan få. Jeg ønsker bestemt ikke at gøre mig selv til dommer over, hvem der har behovet og hvem der måske ikke har. Tænker bare at tilbuddet om akut hjælp i begyndelsen af mit forløb. Måske havde betydet, jeg var kommet lettere igennem.
Man kan jo altid mere, at det bare var et spørgsmål om, selv at opsøge en psykolog i begyndelse, men helt ærligt tror jeg hverken, jeg eller mine familie havde overskud til på daværende tidspunkt. Det have simpelthen krævet langt mere overskud selv at skulle være opsøgende på det område

March 6th 2009

Lydproblemer og en opdagelse

Jeg havde virkelig forberedt mig på høretræningen i dag. NU vil jeg altså kunne forklare, hvad det er der driller for mig, men hvor ville det dog være uendelig meget lettere hvis man bare kunne lade andre lytte med.

Har i nogen sinde tænkt over, hvor svært det egentlig er at forklare lyd?? – altså sådan rigtig forklare. Ikke bare at der lyder forkert, forvrænget eller sløret, men i stedet hvad der er der lyder forkert, hvornår det optræde og hvordan?. Jeg vil rigtig gerne kunne forklare det så præcist som muligt, men det er som om der mangler ord. Noget andet er også. at det faktisk kræver en stor sproglig opmærksomhed. Man skal hele tiden tænke og analysere ikke kun, hvad andre siger, men også sin egen stemme. Er det nogle bestemte ord, er det bestem bogstav kombinationer, eller hvis ord optræder i bestemte sammenhæng.

Jeg har hele tiden haft problemer med lyden af min egen stemme. Hvor andres stemmer mere og mere nærmer sig det normale, så er min stadig helt forkert. Det lyder som om, jeg har et par kæmpe polypper siddende. Det er især ved de i forvejen nasale lyde, det går helt galt. Det fik vi en god snak om, og jeg har nu noget mere konkret at tage med til teknikeren næste gang.

Ud over det så gjorde jeg en opdagelse forleden. Min datter sad i en papkasse og legede :-) ja med nyt hus er det hvad der kan blive til :-) ). Jeg ved ikke helt hvad legen går ud på, men pludselig begynder hun at råbe: ” sut, sut, sut”….Skynder mig at give hende sutten, men så bryder hun sammen i gråd og jeg kan slet ikke forstå. Må have manden til at hjælpe og det viser sig, at det stakkels barn har leget hund og sidder og siger Vuf Vuf Vuf…

BANG – der opdagede jeg mit skelne “problem”. Ja jeg har altså valgt at sætte det i citationstegn, fordi det måske er lidt flot at kalde det et problem, når det kun er den ganske lille ting det drejer sig om.
Igen kan hørepædagogen hjælpe med forklaringen. Får lavet en lille test med at skelne ord og det viser sig at det kun er med U og et par enkelte bogstavkombinationer som driller. Det kan sagtens hænge samme med de nasale lyder, der driller og sikkert er problem der kan løses teknisk – ellers er det i hvert tilfælde noget der kan trænes.

Planen er en nu jeg skal bestille en justering , fordi der er muligvis er noget galt med mit program 2. Lydstyrken er fin, men så snart der kommer tale på så bliver alt så forvrænget at en god del af forståelsen går tabt

February 21st 2009

3 tæer fattigere og en oplevelse rigere

Igen må man undres over, hvor lidt sundhedspersonalet i virkeligheden aner om høretab og spillereglerne for at omgås mennesker, der er ramt af et sådant. Jeg ved det ikke, måske har jeg selv engang som normalt hørende været lige så uforstående og tankeløs. Håber det ikke. Ikke at jeg på nogen måde tror, de opfører sig så uhensigtsmæssigt med vilje – slet ikke, men tankeløshed er vel ikke rigtig en undskyldning og da slet ikke som professionel – eller?

Hvorfor er det lige, det er så svært for folk at huske spillereglerne for kommunikation, selv om man gør opmærksom på sine behov? De fleste er meget lydhøre, når man forklare og alligevel så går der kun 5 min til de igen vender ryggen til, mens de snakker.
Jeg har det egentlig rimeligt ok efterhånden med at være åben om min hørelse og forklare, hvordan jeg klare kommunikationen bedst, MEN jeg har virkelig svært ved at skulle gentage det igen og igen – Hvorfor mon egentlig det? Syntes vel i bund og grund det er pinligt, at skulle blive ved med at sige det. Både pinligt på egne vegne, men også fordi jeg jo så IGEN siger til folk, at de ikke har “opfyldt” mine behov – at jeg kan gøre dem flove/pinlige over deres fejltrin.

En sød lille historie:
Da jeg kommer på opvågningen efter operationen, forklare jeg sygeplejersken, at jeg høre dårligt og har behov for, at hun står overfor mig for, at jeg kan høre. På et tidspunkt glemmer hun det og jeg siger, jeg desværre ikke forstod, fordi hun stod bagved sengen, hvorfor hun så svare JAMEN du kan vel mundaflæse…Øhhhh Nej for jeg så jo ikke din mund ;-) )))
For det andet.. Hvad er det lige igen det der med mundaflæsning? Hvorfor er det en standart forventning, når man fortæller om sin dårlige hørelse? Jo klart jeg støtter mig til det. Det gør normalt hørende altså også, men derfra også til udelukkende at bruge mundaflæsning, der er altså langt.
Nå men hun er tilgivet igen, fordi hun var så sød og vitterligt glemte det, MEN det får mig til at tænke på om man overhovedet igennem sygeplejeuddannelse stifter bekendtskab med høretab, hvis man gør, må det absolut være en ret medicinsk tilgang – desværre..

I øvrigt anede hun ikke hvad Ci er. Ikke første gang jeg oplever det hos både sygeplejersker og læger
Ved i øvrigt, hvor besværligt det er at tage en tabt CI på, mens man ligger på operationsbordet med en spinalbedøvelse, der gik lige lovligt lang op. Arme og fingre der er pakket ind i blodtryks og pulsmåler. Det er nærmest umuligt ;-) . Beder anæstesisygeplejersken om hjælp, da operationen er overstået. Kan jo ikke høre, hvad han spørger om, da begge CI er faldet af, men ved den er HELT gal, da han forsøger at stoppe spolen ind i øret på mig. God nok har jeg store øre meeeeeeen :-)

February 17th 2009

Velkommen

Velkommen til min ci-blog som ENDELIG og under stor hast ( mere om det meget snart) pludselig kom online efter laaang tid

Det forpligter jo lidt at få linket til sin side, så derfor har jeg de sidste dage haft sååå travlt med at rette og redigere. Derfor kan der sagtens have sneget sog en masse små grammatiske fejl med. Dem håber jeg i kan overse her i begyndelsen og tage godt i mod bloggen

Håber at i som læser med vil deltage i “debatten” indlæggene og at i ellers kan bruge bloggen til nogen, MEN primært er den lavet som “terapi” for mig

February 2nd 2009

En P****** god lyd

II dag brillerede jeg selvfølgelig med at gøre mig selv totalt til grin på Gentofte. Stod op før en vis herrer fik sokker på. Rev ungerne ud af sengen og afleverede dem i institutionen næsten inden de fik øjnene op. Dette alt sammen fordi, jeg skulle være på Gentofte til justering kl 9 og der godt kan være meget kø hele vejen om morgenen. Når det dog til tiden bare for at finde ud af, jeg først har en tid kl 12.30 :-) ). Så kan jeg vel en anden gang lære at bruge kalenderen
Heldigvis er min tekniker et dejligt menneske og da klienten som havde kl 9 tiden, ikke er dukket op, tager han mig ind

Det går fint i dag. Jeg har virkelig rykket mig siden justeringen i december. Mit dynamikområde er meget stort efterhånden. Får virkelig meget lyd på denne gang, måske for meget. Det er altid svært, at bedømme når man bare sidder i det lydtætte lokale. I dag får jeg dog mulighed for at teste det nogle timer, da vi kun kan nå justeringen af det ene øre. Må så vente til over middag med det andet.

Det går fint med lyden, mens jeg venter. Det er højt, Meget højt, men ikke mere end jeg kan holde det ud.

Nu er det så tid til justering af det andet øre. Det går fint indtil vi kommer til mine hadelyd. Den højeste diskant, der konstant giver problemer med lydfølsomhed og svimmelhed. I dag går det helt galt. Allerede da han skruer op anden gang, får jeg en kæmpe hjerneslammer. JA jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal beskrive det, for har aldrig oplevet noget lignende. Det føles som om min hjerne får et kæmpe slag med en hammer. Det giver fysisk et helt ryk i mit hoved.

Vi snakker en del om min lydfølsomhed og de lyde jeg har svært ved at klare. Søren prøver forskellige løsningsmuligheder elektronisk, men intet at det er godt, Han kommer frem til, at min første elektrode nok ligger for tæt på en nerve og det er derfor min ekstreme lydfølsomhed opstår. Forsøgsvis slukkes der for den elektrode på begge ørene og med det sammen kan jeg bare mærke en forbedring. Det er ikke nogen mirakelkur, men gør alligevel en stor forskel. Nu behøver jeg ikke skifte mandens tallerkner og bestik ud med plastik og ungerne kan beholde deres rangle halløj

Lyden er virkelig super denne gang, meget klarere og tydeligere. Føler igen den rus, jeg har haft efter hver justering. Er dog stadig lidt i overvejelsesfasen mht. om der skal skrues lidt ned for styrken på lyden. Der er nemlig tendens til at hvis folk taler lidt med tryk så vipper lyden over og bliver forvrænget. Må lige se det an en uge eller 2

December 9th 2008

Justering

Den sidste uges tid har været en smule træls, med en hård flytning, kamp med kommunen og et nyt hjem, der ligner en krigszone, så der var ike meget overskud til justeringen idag. Det gik da heller ikke super fantastisk. Jeg havde da godt nok rykket mig både i bas og diskantområdet, men ikke nær så meget som jeg har gjort de andre gange. Egentlig er det naturligt nok fordi, det er gået så stærkt de andre gange, Min tekniker mente også, at det kunne betyde noget, at jeg måske havde fået skruet lidt for højt op sidste gang. Måtte i hvert tilfælde love, at jeg ville kontakte han med det samme, hvis jeg fik så voldsomme svimmelhedsanfald igen.

Denne gang havde jeg medbragt som redskaber, en rangle, et musik instrument og et par andre ting. SYntes det var nemmere, at vise ham, de lyde jeg reager kraftigt på. Må sige det hjalp. Ikke lige ved første korrigeren han prøvede , men pludselig var den der bare. SIkke en forskel. Håber virkelig det holder ved.

Fik lagt et par smartsound programmer ind denne gang, en til fokus og en til støj. Den med støj skal jeg nok blive glad for om eftermiddagen når ungerne har larmet hele dagen-

November 13th 2008

Tilpasning og et sort hul

Har været på gentofte til justering i dag. Hørermæssigt går det ganske godt. Også hjemme har jeg kunne mærke store fremskridt efter tilslutning af begge processorer. Forståelsesmæssig er det meget nemmere. Skal ikke anstrenge mig så hårdt mere for at følge med i radio/tv. På 2 mand hånd ingen problemer, og samtale med en 3-4 stykker går efterhånden også helt fint, hvis bare folk vil holde en nogenlunde samtale disciplin.

Det er langt værre med det psykiske aspekt og alle bivirkningerne. Er meget lysfølsomme og især over visse diskantlyde. De går lige i hovedet på mig og giver kvalme, svimmelhed og pletter for øjerne. Meget ubehageligt. Har lige haft den helt store tur, hvor jeg lå brak i 2 dage og ikke kunne rejse mig pga. svimmelhed. Glemte simpelthen at lytte til, hvor meget lyd hjernen kan klare og blev så dårlig. .Fik snakket med dem om det Gentofte i dag og har nu fået skruet lidt ned for de lyde så håber ikke sker igen.
Også psykisk er jeg lidt langt nede for tiden. Syntes jeg har svært ved at finde min plads i alt dette her. Alle de forvirrede tanker jeg ikke forstår og ikke kan sætte ord på. Mangler virkelig en der forstår, og en som bare tør lytte. En der ikke absolut skal gøre sig klog på mine vegne.

Selve tilpasningen gik sådan hmm. Jeg var meget påvirket af mine følelser og havde svært ved at koncentrere mig. Tankerne fløj hele tiden og jeg fatter slet ikke jeg fik hørt bare ½ delen af lydene. Desværre så fik jeg i min frustration over at have det så skidt skruet for højt op. Det er virkelig dumt, men havde på en eller anden syg måde behov for at vise mig selv, jeg kunne. Nåede der op hvor jeg godt selv vidste, det var alt for højt, men havde bare sådan behov for at kunne – så må jeg tage skraldet senere

Ja jeg snakker uden om. det var jo faktisk tilpasningen det skulle handle om, men havde bare nogle dumme oplevelser på Gentofte i dag som jeg ikke helt ved om jeg er parat til at dele.

Resten af dagen på Gentofte ønsker jeg aldrig at opleve igen. Fik i den grad kigget ned i dybt hul. Måske faldt jeg også lidt i. Det var virkelig skræmmende.
Skræmmende er det også, at når man ikke kan få hjælp, når man opsøger den. Fik igen bekræftet min opfattelse af, at sygehusverdenen er meget bedre til at udskrive piller, behandlinger operationer og lignede end at læge hele personen. Det går fint, når de kan putte ind i på ventelister og tildele tider, men når et akut problem opstår, så står systemet af. Det var hvad jeg oplevede i dag.

Next Page »