May 15th 2012

Måtte jeg undervise DIT barn?

Folkeskolen bryster sig at være rummelig og at afspejle mangfoldigheden i samfundet. Ord som inklusion og en del af fælleskabet er de nye hotte ord i diskursen for tiden

Men er folkeskolen virkelig så rummelig og inkluderende? Afspejler den virkelig det omkringliggende samfund? Ja på børnesiden må man på godt og ondt sige, at folkeskolen er MEGET rummelig. Flere og flere børn enkelt integreres og tilbageføres fra specialklasser til den lokale folkeskole, men når det drejer sig om lærerstaben, så er virkeligheden en anden

Min erfaring er desværre at rummeligheden og inklusionen ikke rækker til at ansætte en hørehandicappet lærer, hvilket jeg slet ikke forstår. Hvorfor er det lige at et hørehandicap gør, at man på forhånd er diskvalificeret. Hvorfor kigges der ikke på mennesket/læreren bag instedet på funktions nedsættelse? Ja det kan godt være, der skal lidt villighed til for at inkluderer mig, men til gengæld bidreger jeg med så mange andre ting.

Jeg bliver ked af det, målløs og lidt modløs, når meldingen er at jeg ikke engang kæmper for lige fod med andre ansøgere, men udover skal bevise MERE, at jeg skal kunne mere end normalt hørende for komme i betragtning. Det er ikke fordi jeg beder om positiv særbehandling, men bare om at jeg ikke er ekskluderet på
forhånd.

Et langt stykke hen af vejen er jeg sikker på det drejer sig om uvidenhed. Rundt om skolerne aner de ikke, hvad det vil sige at have CI eller, hvad det betyder at ansætte en lærer med CI.
Jeg kan fornemme at forestillingen er meget anderledes end virkeligheden. Udgangspunktet fra uvidende er ofte at man som CI lærer hører til på specialskoler for døve/tunghører børn, eller man bør undervise CI børn. Det er ikke fordi disse overvejelser altid er forkerte, men man er bare ikke nødvendigvis kvalificeret til at arbejde med hørehandicappede børn, fordi man selv er CI bruger. Ligesom der er stor forskel på normalt hørende, så er der også på Ci brugere og på, hvor godt de

fungere høremæssigt
Jeg ved godt at arbejdsmarkeds situation lige nu ikke er specielt gunstik for skolelærere. Der er ikke just lærermangel og nyuddannede står i kø efter job. Derfor forventer jeg heller ikke, der bare kommer en stilling dumpende ned i hatten til mig. Alt hvad jeg beder om en fair chance – en chance med samme odds som andre

May 14th 2012

Tak!

Dagens blogindlæg er en helt speciel tak, til en ganske særlig person som har stor betydning for, jeg er kommet så vidt, som jeg er i dag.

For et par måneder siden erfarede jeg med stor tristhed,, at denne person ikke længere er ansat på Gentofte hospital. Min personlige holdning er, at CI verdenen på den baggrund er blevet lidt fattigere.

Jeg oplevede Majken Holm Jønsson, som en ildsjæl. En af de få i systemet der lige går det lille stykke ekstra og strækker sig lidt længere for at hjælpe. En der ser hele mennesket bag patienten og ved at det ikke kun drejer sig om skaden/lidelsen, men om at få hele personen bag med.

Igennem hele mit forløb med sygdom, CI operation og kampen tilbage til livet, var jeg så heldig at have Majken. Hun er om nogen ansvarlig for at jeg kom så nogenlunde helskindet igennem en så stor livomvæltende hændelse. Jeg har slet ikke tal på alle de gange, hun har stillet op for mig. Har trukket mig op af hullet, når læsset væltede, for slet ikke at tale alle de kampe mod systemet, hun har hjulpet med, når mit overskud svigtede.

Jeg husker stadig lige så tydeligt første gang jeg mødte Majken på Gentofte Jeg ankom med Falck og liggende transport, for at få min hørelse undersøgt. På det tidpunkt vidste jeg ikke, det var sket med at høre normal – at det var CI- operation, der stod på tapetet. Jeg var bange, træt syg, deprimeret og langt nede. Alligevel så husker jeg, hvordan hun stod der i døren og sendte min det største smil. Hun så MIG og talte til mig. Ikke hen over hovedet på mig som alle de andre sundhedsfaglig personer jeg til nu havde været i kontakt med. Her var for første gang en der henvendte sig til mig og ikke mine pårørende. Det var mig der talte og hvordan jeg havde det i alt dette kaos.

Majken havde altid tid at lytte også mens jeg endnu ikke kunne høre. Hun hjalp med kommunikationen til læger/sygeplejerker og min familie. Hun manglede heller ikke da jeg blev overflyttet til Gentofte Ligesom hun stilede op om morgene inden min operation, fordi hun vidste jeg var panisk angst for operationen,. Noget der sikkert for andre lyder som små ting, som for mig betød alverden.

Efter udskrivningen stillede Majken op med den assistance vi virkelig behøvede for at finde vej gennem de offentlige systemer ,så vi kunne få noget hjælp hjemme

Hun var der også i de perioder jeg sørgede voldsom over tabet af min hørelse. I mine forsøg på at affinde mig med det som var sket Jeg har ikke tal på alle de gange Majken har samlet mig op, ar taget sig tid til snakke med mig, til at lytte og læse alle mine lange mail med bekymringer. Jeg var aldrig i tvivl om, hvor jeg altid kunne hente hjælp og selv det på ingen måde var en del af hende job.

For mig har det altid været en positiv oplevelse at komme på Gentofte. Det var rart at vide Majken altid tog sig tid til at komme forbi venteværelset, når man skulle til justering – bare lidt for at hilse på og høre hvordan det gik

Nu er Majken holdt på Gentofte og det vil ALDRIG blive det samme at kommer der mere. Jeg vil virkelig savne hende og jeg ved jeg ikke er den eneste.

Kære Majken, hvis du læser med, så TAK for alt. DU er savnet og dette er min måde at give dig den tak du så meget fortjener og som jeg ikke er helt sikker du fik andre steder
Vi er MANGE som har nydt godt at din støtte igennem årene. Som opdagede, hvad det betyder at have dig som sikkerhedsnet. Vi har oplevet din varme person, din evne til at lytte og støtte og få os tilbage i livet som hele mennesker. VI vil savne dig rigtig meget
Jeg er så ked af jeg ikke vidste du holdte. Ville gerne have sagt rigtigt farvel for selv om vi ikke har snakket sammen længe så tænker jeg utrolig tit på dig og alt hvad du har gjort for mig. Vile gerne have fortalt, hvordan det går mig nu, for jeg tror det vil have glædet dig – OG en kæmpe del af det er din fortjeneste