April 15th 2009

Tilbage

Så er bloggen tilbage efter en længere påskeferie. Pausen har jeg brugt til at gøre op med mig selv, om jeg ønsker at fortsætte bloggen.

Før påske blev bloggen spammet flere dage i træk af nogle yderst ubehagelige indlæg. Det ramte mig lidt hårdere, end jeg havde forstillet mig. Alle mine indlæg her på bloggen er meget personlige og jeg udlevere en god del af mit følelses og tankeliv, så derfor måtte jeg overveje, om jeg havde overskud til at fortsætte efter den omgang. Jeg har bestemt ikke problemer med, at folk et uenige – ej heller, at de gerne vil diskutere mine tanker, holdninger og synspunkter, men når det grænser til ondsindede kommentarer ,så står jeg af. Derfor har jeg også valgt ikke at lægge disse indlæg ud på bloggen

Jeg vil gerne understrege, at jeg på intet tidspunkt siger og mener, at mine tanker og meninger er den endegyldige sandhed, at jeg ikke prøver at gøre min klog på andres liv. Alt hvad jeg skriver her på bloggen står KUN for egen regning og at andre måtte mene andet, er lige så rigtigt.

Mit valg om at fortsætte bloggen skyldes, at jeg stadig har masser af tanker, meninger og følelser om livet med CI, som jeg har behov for at komme af med – OG jeg ved nogle har stor glæde ud af at læse om det

4 Comments »

  1. Jeg er ked af at du får ubehagelige indlæg. Jeg synes altid at man skal kommentere i en god tone uden at såre bloggeren, der ret faktisk giver en del af sig selv.

    Jeg har læst stort set alt på din blog, og er meget imponeret over den stærke vilje og kamp for at komme tilbage som et nogenlunde helt menneske.

    Jeg er glad for at du fortsætter.

    Kommentar by Klejs — 16 April, 2009 @ 11:11

  2. Tak skal du have :-)

    Folk må inderligt gerne være uenige – jeg syntes kun det er spændende og lærerigt at høre andres meninger

    jeg skal nok offentlig gøre det så længe det ikke er mudderkastning
    Anne

    Kommentar by admin — 16 April, 2009 @ 18:42

  3. Et eller andet sted er jeg jo ikke overrasket over at du har fået kommentarer som støder – og så alligevel. For jeg kan åbenbart stadig ikke fatte, at “folk” kan blive ved med at terrorisere os i CI verdenen følelsesmæssigt. Helt ærligt – bliver det bare aldrig bedre!

    Jeg har jo selv været der og kan så udmærket forstå dine overvejelser, jeg besluttede som dig også flere gange at fortsætte – men måtte til sidst kaste håndklædet i ringen og installere adgang for brugere (det ved du jo, du er selv en af dem :-) ) – det har jo hjulpet og det er faktisk helt befriende at være sluppet for alle dem der trofast læste med – men som kun havde den ene mission at bruge info til at rakke ned på CI, mig osv. Jeg kan mærke at min mentale verden har sluppet alle de diskussioner jeg havde med bla. døve som var helt på tværs af alt hvad jeg skrev og det giver overskud.

    Det er samtidig rart at vide at mine tanker og informationer stadig når ud til de folk som det giver mening de når ud til. Jeg var bange for at det ville påvirke antallet af læsere, men der har været så stor tilgang af brugere og det er super dejligt.

    Så mit råd er at du skal blive ved at blogge – for der er brug for dine tanker – men du skal overveje, hvem der har brug for dem og hvem du vil skrive til. Det er muligt at lukke af for dem som ikke bidrager på en måde som giver mening i din hverdag. Det er muligt teknisk at du har styr på præcis hvem der læser med og at din blog, dit liv og dine tanker ikke bliver “diskussionsstof” i de forkerte kredse. Det er opslidende på sigt – det er min erfaring. Og jeg ved hvad folk kan finde på at skrive og det er virkelig rædselsfuldt.

    Jeg skal gerne give dig de tekniske detaljer til en lukket blog, den dag du evt. måtte ønske det :-)

    Kh Mette

    Dejligt du er vendt tilbage.

    Kommentar by Mette B. — 16 April, 2009 @ 20:05

  4. Kære Mette

    Tusind tak :-)

    Jeg har sikket været utrolig dum og naiv, havde slet ikke forstillet mig at nogle kunne blive så provokeret over mine tanker og følelser. Selv om det slet ikke på samme plan som det du har været udsat for, så forstår jeg det stadig ikke. Forstå ikke at nogle syntes JEG er en trussel – ha ja i virkeligheden er det til at dø af grin over.

    NÅ nu prøver jeg at se tiden an og hvis det forsætter så vælger jeg nok jeres løsning :-)

    Anne

    Kommentar by admin — 19 April, 2009 @ 20:30

RSS-feed af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar