April 16th 2009

Uberegnelig

Hvis der er noget jeg har lært om livet med CI gennem de sidste mange måneder, så er det, at det eneste man kan regne med er, at man intet kan regne med. Der findes åbenbart intet “plejer”

Jeg var før påske inde og fået justeret mine processorer igen og ENDELIG blev problemet med min massive rumklang knækket. 4 timer brugte jeg denne gang, men så var lyden også fantastisk – på den ene øre. Så lang tid tog det, at lave indstillingerne denne gang. Derfor nåede vi næsten kun denne ene processor . Så mange timer er utrolig trættende og til sidst kunne jeg bare ikke mere. Trængte bare til fred og ro i hovedet. Var så træt og lydmættet, at jeg ikke kunne høre forbedringerne mere, så den venstre processor blev hastet lidt igennem. Alligevel syntes jeg, at lyden var blevet super, selv om rumklangs fornemmelsen ikke var helt elimineret på venstre side.

Som regel plejer jeg, at være helt “høj” efter en justering – at syntes lyden er super med det samme og den fornemmelse holder så nogle måneder, hvor efter jeg kan begynde at mærke, det er tid til ny justering – Sådan har det været ALLE gange – intet at tage fejl af. Fuldstændig beregneligt – INDTIL denne gang. Pludselig mandag før påske var lyden bare helt forkert, en masse rungen, s’er der drillede og det var bare alt for højt, Fik hovedpine om måtte skrue ned for sensitiviteten – DET har jeg aldrig oplevet før. Aner ikke hvad der skete, andet end det kom som lyn fra en klar himmel. Tale forståelsen gik tabt og jeg kunne næsten ikke holde ud at have begge processorer på. Det fortsætter de næste dage og hen over påsken…Syntes det er svært helt at sætte ord på hvad der er galt denne gang. Noget jeg ellers er blevet rigtig god til, men denne gang kan jeg ikke helt sætte ord på andet end lyden er så dårlig at taleforståelsen påvirkes…

Det er blevet lidt bedre de sidste dage. Kan godt holde ud at have mine processorerne på igen og får ikke de voldsomme hovedpiner, men lydopfattelsen er lige ringe. Træls at det ikke bare kan være som det plejer – hvorfor nu lige de problemer, hvad skete der?

2 Comments »

  1. Øv hvor irriterende…håber da meget for dig, at det bliver bedre hurtigt. Har Gentofte nogle bud på hvorfor det pludselig sker?

    Mette

    Kommentar by Mette B. — 16 April, 2009 @ 20:07

  2. Jeg snakkede kun lige kort med min tekniker . han mener at det måske kan skyldes jeg var så snot hamrende forkølet da jeg blev justeret og dermed høre dårligere – ja det anede jeg faktisk ikke man også gjorde med ci. Nå men da snottet så forsvarndt kan det være at lyden ikke har været optimal til de nye forhold :-)

    ja jeg ved det ikke – syntes det lyde skørt

    Anne

    Kommentar by admin — 19 April, 2009 @ 20:34

RSS-feed af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar