April 22nd 2009

om fordrag og musik

I går var jeg til et super godt foredrag i ungerne institution. “Fortællingen om en lille dreng med en livlig fantasi”. Det handlede om børns fantasi, om fortællinger og hvad der sker når disse støder sammen med voksenverdenen. Meget tankevækkende! Jeg fik i hvert tilfælde et par øjeåbner situationer under den time lange seance. Oplevede også flere gange, at tankerne simpelthen vandrede. At drengens fortællinger gav associationer – erindringsbilleder om min egen barndom, om ting, stemninger, lugte og sansninger fra mange år tilbage.

Nå det var lige et sidespring, der måske ikke har med Ci at gøre og så alligevel, For det foredrag var en massiv lytteoplevelser for mig. Der var både musik, sang, lyde og fortællinger med baggrundsmusik og jeg fik det hele med. Selvfølgelig var lydene ikke, som de ellers ville have været, MEN der var absolut ingen problemer med at forstå eller følge med. Følte ikke engang jeg skulle anstrenge mig. Også musikken var en oplevelse. For første gang siden alt dette her, nød jeg virkelig musikken. Det lød Ok – ikke helt som det gjorde tidligere, men tæt på og fint:-). Tror virkelig jeg skal give mig selv chancen, for at opleve noget mere instrumental musik og måske begynde med noget simpelt – altså forstået på den måde, at der ikke skal være for mange instrumenter af gangen. Tror jeg på den måde kan finde tilbage til lyden…Den skønne følelse af musikken fra i går, er jeg i hvert tilfælde endnu ikke villig til at afskrive pga. min CI

Det var også i går min hørepædagog i forældremødet, for at give et indblik i hvad og hvordan CI hørelse er og hvad det betyder for kommunikationen med mig. Er ikke helt sikker på, hvad jeg skal mere om det. Der var ikke rigtig nogen reaktioner – ved heller ikke om, jeg havde forventet det. Jeg har det ikke skidt med, at folk ved besked – Der er jo intet mystisk eller flovt ved det. Tvært imod kan det måske være med til at nedbryde nogle fordomme? Nu må tiden vist bare vise om det har gjort en forskel

1 Comment »

  1. fantastisk med musikken – det må have været en god oplevelse- har også læst og hørt at træning af lytningen giver rigtig gode resultater.

    Og super dejligt at du oplevede det som nemt at følge med. Det må give motivation og glæde.

    Er også sikker på at åbenhed omkring CI, hørelse mm altid vil være en fordel i forhold til omverdenens reaktion og møde med en. Vi har også altid været meget åbne på forældremøder, ved start i institution mm. Synes det har gjort en forskel. Håber også du vil mærke det :-)

    Kh Mette

    Kommentar by Mette B. — 23 April, 2009 @ 19:21

RSS-feed af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar