March 19th 2012

Kan man melde sig ud af sit CI Liv?

jeg hørtejeg hørte engang en psykolog udtale at et hørehandicap er et af de mest identitetens indgribende handicap – eller i hvert tilfælde kan være det. Først forstod jeg ikke helt, hvad vedkommende mente og hvis jeg gjorde, var jeg nok heller ikke helt tilbøjelig til at give ham ret. Alligevel bliver jeg nødt til at indrømme, at der kan være noget om snakken.
Der er selvfølgelig flere årsager til, jeg har været væk fra CIF i en længere periode – en ny baby, der ikke er hverken baby eller ny mere, er en af årsagerne. Den anden store og nok mest afgørende årsag er en identitetskrise, der lige så stillende kom krybende
Jeg fik rigtig svært ved at finde ud af, hvem jeg. Var jeg døv, hørende eller CI bruger. Hvordan jeg skulle leve mit liv, definere mig selv og ikke mindst, hvordan jeg fik alt dette til at hænge sammen med alle de andre ting .jeg også er/var. Følte mig ikke som døv og nok heller ikke som CI – bruger. For mig er/var det nok mest en hjælpeforanstaltninger for at kunne høre, men ikke en der definerede mig.
Mit liv lever jeg på rigtig mange måder som alle andre ganske almindeligt hørende og så alligevel ikke. For det første, så er der nogle gange, hørelsen bare kommer til kort. Situationer hvor der må andre strateger eller hensynstagen til. Nogle gange gør det ondt og er svært. Andre gange betyder det knap så meget
For det andet så har samfundet det altså med at putte mig i kasser. Uanset om de er ment eller ej, så er mit hørehandicap, det første de ser og ikke Anne, skolelæreren, den gode veninde, mor til 3 eller andet heft også er. Det kan gøre det virkelig svært at holde fast i sit eget selvtillid, når andre konstant prikker til det
Derfor meldte jeg mig ud – ikke af CIF, men af mit CI liv – hvilker ret beset er dumt og måske i virkeligheden også umuligt når de nu engang er det, MEN jeg havde brug for denne øvelse. Brug at finde mig selv i alt dette. Brug for Ikke at skulle tænke på justeringer, hørehensyn, teknik gejl og alt det andet der følger med.
Derudover havde jeg også brug en pause fra CIF. Ikke fordi jeg ikke “gad mere, men fordi det pludselig ikke harmonerede med mit behov for at finde mig selv. Hvordan skulle jeg kunne finde min identittet i en forening der dyrkede det jeg prøvede at løsrev mig fra
I dag ved jeg at det ikke hænger sådan sammen. 1½ år og mange overvejelser senere er jeg blevet meget klogere: Har indset at det der med at komme i en forening, intet behøver at have med min identitet at gøre. Jeg kan sagtens leve med min egen selvopfattelse som et alm hørende individ og så alligevel have masser af gavn af CIF. Uanset om man er hørende eller CI bruger, så har mennesket behov for at kunne spejle sig selv i andre, at kunne finde et fælleskab, med noget som ligner os. Det er værdifuldt i sig selv også selv om vi på mange andre punkter er meget forskellige. Det er værdifuldt at kunne give og få råd af andre i samme eller nogenlunde samme livssituation, især en verden hvor der ellers ikke er for meget hjælp at hente i det officielle system
Derudover så man vel aldrig får for mange venner og bekendte. Jeg elsker at snakke, at møde mennesker og høre om andres liv og bedrifter. Det uanset om det er CI brugere eller normalt hørende
Derudover er der en lang række af andre årsager til, det er dumt at melde sig ud af sit CI -liv. Ligesom jeg også råt rettet briller eller køber sko, hvis de klemmer så bør kan også ind i mellem få sine CI justeret. Lige nu er det lige omkring 2 år siden jeg sidste fik en justering – OG DET MÆRKES

Jeg at høre markant dårligere, end jeg ellers har gjort. Jeg er i højere grad præget at hovedpiner og tør slet ikke tænke på, hvor mange lyde jeg går glip af. Derfor afstod med mig.. Det skal gøre NU, så jeg kan få min gode dl tilbage. Jeg er bare rigtig dårlig til lige at få mig taget sammen til at bestille tid

Konklusionen på alt dette er at man kan selvfølgelig godt (i teorien) melde sig ud af sit CI liv, men hvorfor? LIvet bliver jo hverken mere eller mindre anderledes af den grund og man kunne jo risikere at gå glip af noget godt
engang en psykolog utale sg at, at et hørehandicap er et af de mest identititest forstyrrende – eller i hvert tilfælde kan være det. Først forstå jeg ikek helt hvad vedkommene mente og hvis jeg gjode var jeg nok heller ikke helt tilbøjlig tila t give ham ret. Alligevel bliver jeg nødt til at indrøme, at der kan være noget om snakken.

Der er selvfølgeli gflere rsagr til, jeghar været væk fra CIF i en længere periode – en ny baby der ikek så hverken baby eller ny mere er selvfølgelig en af årsagenre, men den anden store og nok mest afgørende årsag er en dentitskrise der lige så stillende kom krybende

Jeg fik rigtig svært ved at finde ud af hvem jeg var døv, hørende, CI bruger. Hvordan jeg skulle leve mit li, definere mig selv og ikke mindt hvordan jeg fik alt dette til at hænge sammen som ale de andre ting jeg også er/var. Følte mig kke som døv og nok heller kke som CI – bruger. For mig er/var det nok mest en hjælpeforanstaltnign for at kunne høre, men ikke det der definerede mig. Mit liv lever jeg på rigtig mange måder som alle andre ganske almindeligt hørende og så alligevel ikke.
For det første så er der nogle gange hørelsen bare kommer til kort. Situationer hvor der mp andre stratiger eller hensynt til. Nogle gang e gør det ondt og er svært. Andre gange betyder det knap så meget
For det andet så har samfundet det altså med at putte mig i kasser – uanset om de er ment eller ej, så er mit hørehandcap det første de ser og ikke Anne, skolelæreren, den gode veninde, mor til 3 eller andet andet hef også er. Det kan gøre det virkelig svært at holde fast i sit eget selvbilled når andre konstant prikker til det

Derfor meldte jeg mig ud – ikek at CIF, man af ,it CI liv – hvilker ret beset er dumt og msåke i virkeligheden også umuligt når de nu engang er det, MEN jeg havde brug for denne øvelse. Brug at finde mig selv i alt dette. Brug for ike at skulle tænke på justeringer, hørehensyn, teknk gejl og alt det andet der følger med.
Derudover havde jeg også brug en en pause fra CIF. Ikek fordi ikek “gad mere, men fordi det pludselig ikke harmonerede med mit behov for at finde mig selv. Hvordan skulle jeg kunne finde min identittet i en forening der dyrkede det jeg prøvede at løsrve mig fra

I dag ved jeg at det ikek hænger sådan sammen. 1½ år og mange overvejelser senere er jeg blevet meget klogere: har inndset at det der med at komme i en foreninger overhovedet intet behøver at have med min identitet at gøre. Jeg kan sagtesn leve med min egen selvopfattelse som et alm hørende individ og så alligvel have masser af gavn af CIF. Uanset om man er hørende eller CI bruger så har mennesket behov for at kunne spejle sig selv i andre, at kunne finde et fælleskab men noget som ligner os. Det er værdifuldt i sig selv ogsåå selv om vi på mange andre punkter er meget forskellige. Det er værdifuldt at kunne give og få råd af andre i samme eller nogenlunde samme livssituation, især i en verden hvor der ellers ikke er for meget hjælp at hente i det officielle sstem
Derudover så man man vel aldrig får for mange venner og bekendte. Jeg elsker at snakke, at møde mennekser og høre om andres liv og bedrifter og det uanset om det er CI brugere eller normalt hørende

Derudover er der en lang række af andre årsget til, det er dumt at melde sig ud af sit CI -liv. Ligesom jeg også råt rettet briller eller køber ne sko hvis det klemmer så børm kman også ind i mellem f sine CI justeret. Lige nu er det lige omkring 2 år siden jeg sidste fik en justering – OG DET MÆRKES

Jeg høre markant dårligene end jeg ellers har gjort. Jeg er i højere grad præget at hovedpiner og tør slet ikke tænke på hvor mange lyde jeg går glip af. Derfor afsted med mig.. Det skal gøre NU, så jeg kan få min gode ld tilbage. Jeg er bare rigtig dårlig til lige at få mig taget sammen til at bestille tid

Konklusionen på alt dette er at man kan selvfølgelig godt ( i teorien ) melde sg ud af sit CI liv, men hvorfor?. Liet bliver jo hverken mere eller mindre anderledes af den grund og man kunne jo risikere at gå glip af noget godt

No Comments »

Endnu ingen kommentarer.

RSS-feed af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar