May 14th 2012

Tak!

Dagens blogindlæg er en helt speciel tak, til en ganske særlig person som har stor betydning for, jeg er kommet så vidt, som jeg er i dag.

For et par måneder siden erfarede jeg med stor tristhed,, at denne person ikke længere er ansat på Gentofte hospital. Min personlige holdning er, at CI verdenen på den baggrund er blevet lidt fattigere.

Jeg oplevede Majken Holm Jønsson, som en ildsjæl. En af de få i systemet der lige går det lille stykke ekstra og strækker sig lidt længere for at hjælpe. En der ser hele mennesket bag patienten og ved at det ikke kun drejer sig om skaden/lidelsen, men om at få hele personen bag med.

Igennem hele mit forløb med sygdom, CI operation og kampen tilbage til livet, var jeg så heldig at have Majken. Hun er om nogen ansvarlig for at jeg kom så nogenlunde helskindet igennem en så stor livomvæltende hændelse. Jeg har slet ikke tal på alle de gange, hun har stillet op for mig. Har trukket mig op af hullet, når læsset væltede, for slet ikke at tale alle de kampe mod systemet, hun har hjulpet med, når mit overskud svigtede.

Jeg husker stadig lige så tydeligt første gang jeg mødte Majken på Gentofte Jeg ankom med Falck og liggende transport, for at få min hørelse undersøgt. På det tidpunkt vidste jeg ikke, det var sket med at høre normal – at det var CI- operation, der stod på tapetet. Jeg var bange, træt syg, deprimeret og langt nede. Alligevel så husker jeg, hvordan hun stod der i døren og sendte min det største smil. Hun så MIG og talte til mig. Ikke hen over hovedet på mig som alle de andre sundhedsfaglig personer jeg til nu havde været i kontakt med. Her var for første gang en der henvendte sig til mig og ikke mine pårørende. Det var mig der talte og hvordan jeg havde det i alt dette kaos.

Majken havde altid tid at lytte også mens jeg endnu ikke kunne høre. Hun hjalp med kommunikationen til læger/sygeplejerker og min familie. Hun manglede heller ikke da jeg blev overflyttet til Gentofte Ligesom hun stilede op om morgene inden min operation, fordi hun vidste jeg var panisk angst for operationen,. Noget der sikkert for andre lyder som små ting, som for mig betød alverden.

Efter udskrivningen stillede Majken op med den assistance vi virkelig behøvede for at finde vej gennem de offentlige systemer ,så vi kunne få noget hjælp hjemme

Hun var der også i de perioder jeg sørgede voldsom over tabet af min hørelse. I mine forsøg på at affinde mig med det som var sket Jeg har ikke tal på alle de gange Majken har samlet mig op, ar taget sig tid til snakke med mig, til at lytte og læse alle mine lange mail med bekymringer. Jeg var aldrig i tvivl om, hvor jeg altid kunne hente hjælp og selv det på ingen måde var en del af hende job.

For mig har det altid været en positiv oplevelse at komme på Gentofte. Det var rart at vide Majken altid tog sig tid til at komme forbi venteværelset, når man skulle til justering – bare lidt for at hilse på og høre hvordan det gik

Nu er Majken holdt på Gentofte og det vil ALDRIG blive det samme at kommer der mere. Jeg vil virkelig savne hende og jeg ved jeg ikke er den eneste.

Kære Majken, hvis du læser med, så TAK for alt. DU er savnet og dette er min måde at give dig den tak du så meget fortjener og som jeg ikke er helt sikker du fik andre steder
Vi er MANGE som har nydt godt at din støtte igennem årene. Som opdagede, hvad det betyder at have dig som sikkerhedsnet. Vi har oplevet din varme person, din evne til at lytte og støtte og få os tilbage i livet som hele mennesker. VI vil savne dig rigtig meget
Jeg er så ked af jeg ikke vidste du holdte. Ville gerne have sagt rigtigt farvel for selv om vi ikke har snakket sammen længe så tænker jeg utrolig tit på dig og alt hvad du har gjort for mig. Vile gerne have fortalt, hvordan det går mig nu, for jeg tror det vil have glædet dig – OG en kæmpe del af det er din fortjeneste

1 Comment »

  1. Kære Majken

    Den sidste gang jeg var hos dig på Gentofte, fortalte du at du stoppe, det blev jeg virkelig ked af men jeg kan også godt forstå dig, og SÅ er jeg rigtig glad for at jeg nået ud til dig og lige havde valgt den dag til at give dig min digtsamling.

    Når jeg kikker tilbage på mit forløb, med først akut indlæggelse på Hvidovre hvor jeg starte med at blive fejlbehandlet, så udskrevet til ingenting døv og meget forvirrede, kom så på Gentofte, først ind til en som skulle på barsel, og jeg var godt på vej ned i et meget sort hul fordi ingen havde taget hånd om mig som hel person kvinden bag alt den sygdom, derefter fik jeg dig som kontakt person første mail jeg sende til dig gik tabt fordi jeg havde taste forkert, men heldigvis sagde Anne til mig at jeg skulle prøve igen, så det gjorde og samme dag jeg havde sendt mailen svaret du og efterfølgende røg der mange mail afsted til dig og det blev også til mange besøg hos dig på Gentofte, og når jeg skulle ind og have justeret mine CI kom du altid for at hører hvordan jeg havde det, du var helt klart den person som hev mig op af det sorte hul jeg stod og gloede ned i, så søde Majken jeg håber også du læser med her på Annes blog.

    Jeg vil da lige fortælle at efter næsten 3 års kamp har jeg lige fået genoptræning på det helt rigtig sted center for hjerneskade og jeg er meget glad for at gå der jeg har fået en masse psykolog timer og lidt fys træning, så det næste år ved jeg godt hvad jeg skal lave arbejde med mig selv og træne min balance.

    Majken jeg håber du har det godt og det håber jeg helt inde fra mig hjerte.

    De kærligste hilsner fra

    Hanne Vitcetz Smidt

    Kommentar by admin — 14 May, 2012 @ 20:56

RSS-feed af kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar